Lørdag, 26/01

I Kirkeibyen er jeg den ledende præst, men involveret i mange forskellige ting – synlige og usynlige. Jeg er for dem, der ikke kender mig så godt, ham der taler københavnsk og plat-jysk. Jeg er gift med Rebekka, og accenten hjælper ikke her, da hun er fra Sydsjælland. Mit frirum er udover familien og gode venner, fitness og have.

 

 

 

1.Peter 2:4-5
“Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad Ham bruge jer som levende sten, når Han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus, bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod.” 

Kirkeibyen er dybt optaget af mennesker! Kirke er netop mennesker, og vi beskrives i et billede i det nye testamente som ”levende sten”. Kirke er ikke først og fremmest mursten, eller bygning men netop… mennesker! Mennesker der i mangfoldighed føjes sammen i et smukt bygningsværk. Når det er sagt, har vi som mennesker naturligvis brug for en ramme og et rum. Ligesom i et hjem.

I naturlig forlængelse af vores vision og vækst som kirke, er vi i fuld gang med at implementere drømmen om en ny og større kirkebygning, der også skal tjene som et multifunktionelt hus. Vi kalder vores nye hus for ”Samværket”. Det skal være et sted med rum til liv. Med hjerterum. Huset skal være et sted med plads til alle.

Vi bygger ikke bare for os selv. Vi bygger for næste generation. Vi står sammen om noget større!