Søndag, 20/01

I nogle kredse kaldet Madame Principal, som hentyder til, at jeg er forstander på bibelskolen, men også vild med Afrika. Jeg er også vild med at se eleverne på bibelskolen vokse i deres relation med Gud og forstå Ham endnu bedre. I over 33 år har jeg haft fornøjelsen af at være gift med Torben!

 

 

 

Apostlenes Gerninger 1:8
“I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer…”

‘Der er mere mellem Himmel og jord’, siger man; dvs. verden er mere, end hvad vi kan se og tage og føle på. Som kristne er vi forbundet til overnaturlige ressourcer, ja, vi bærer dem med os allevegne. Helligånden giver gaver til os alle (1.Kor. 12, 6-11), ikke for at vi har noget at prale af, men fordi Gud er levende og ønsker, at mennesker skal forstå, at han er ivrig efter at vise dem sin kærlighed. Udfordringen er, at vi gør os fuldstændig afhængige af, at Gud møder op med sin overnaturlige kraft og inspiration.

Jeg har en drøm om, at vi allesammen må møde mennesker med Guds kærlighed og interesse og give dem en chance for at erfare den levende Jesus. At vi må ‘fange’ Helligåndens inspiration og handle på den. At vi må vove at bede for syge. At vi må få kundskabsord, der kan lukke op og sætte fri. At Guds kraft må være mærkbar.

 

 

 

Husk: Bøn i Kirkeibyen Kolding i dag kl. 9.10 – 9.50.

Bøn i Kirkeibyen Fredericia i dag kl. 10.00 – 10.15.