Tirsdag, 15/01

Bliver også ofte kaldt Bine. Jeg er en af lovsanglederne i kirken i Fredericia. Jeg kommer fra Færøerne, jeg elsker at bruge tid sammen med mennesker, og Jeg snakker som et vandfald og bruger ofte mærkelige lyde, fordi jeg synes ikke altid at ord kan beskrive det som nogle lyde kan.

 

 

 

Matthæus 28:18-20
“Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,« sagde Jesus»Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”

Det som jeg har tro for i det nye år, er at mennesker som ikke endnu kender Jesus, kommer til at opleve at dørene ind til kirken er en smule bredere. Jeg har ofte oplevet at snakke med folk, der ikke helt tør at træde ind i kirken, da de ikke føler at de passer ind, og at de skal være på en bestemt måde. Jeg har tro til at flere mennesker vil turde at træde ind, og blive mødt af Guds kærlighed, lige meget hvem de er, og hvad de har gennemgået i deres liv, at de oplever at kirken er et sted for alle. Så lad os som kirke, være med til at omfavne alle slags mennesker.

#Fordimenneskerharværdi

 

 

 

Husk: Bøn i Kirkeibyen Kolding i dag kl. 19.15 – 20.00.

Bøn i Kirkeibyen Fredericia i dag kl. 19.00 – 20.00.