Mission – Zambia

Zambia har været et missionsområde for vores kirke gennem mange år. Den oprindelige vision var at starte en bibelskole, Kaniki Bible College, for derved at uddanne og træne kommende ledere, præster, evangelister m.v. i teologi, i praktiske færdigheder, så de kunne skabe sig en indkomst (vi har bl.a. et stort landbrug), og i en god karakterdannelse. Læringsmiljøet har således været kendetegnet af en sund balance mellem kundskab, karakter og færdigheder. Bibelskolen har vist sig som en genial strategisk ide til at fostre ledere til kirker og andre kristne organisationer, således at man i dag i Zambia bl.a. finder en sund og solid Apostolsk Kirke (Apostolic Church of Zambia). Det er en selvstændig kirke bestående af ca. 200 lokale menigheder.

Kaniki Bible College er som sagt mere end en bibelskole. Det er også et sted som har udviklet sig med en udviklingsfarm, Baluba Valley Farm, som er en central arbejdsplads i lokalsamfundet, og hvor mange lærer farmbrug på begyndervis.

Endvidere er der ud fra stedet vokset et arbejde i lokalsamfundet for forældreløse børn, som er en stadig voksende udfordring. Grunden til væksten I forældreløse børn er AIDS/HIV og andre dødelige sygdomme, såfremt man ikke kommer i behandling. Projektet kaldes “Kaniki Orphanage Project”, og der støttes ca. 300 børn med skolegang, bøger, uniformer og mad og medicin.

Man kan læse mere herom på www.kaniki.dk. Du kan også kontakte Jesper Kure som er præst i kirken og sidder med i bestyrelsen for stedet.

Hvis du ønsker at støtte dette arbejde er du meget velkommen.
Klik her og brug de forskellige betalingsmuligheder.
Mærk indbetalingen “Zambia”.

Se en lille præsentation her fra vores missionsrejse dernede i februar 2010.