Mission – Pakistan

Gennem Kolding Internationale Højskole kom vi til at lære en ung pakistansk mand at kende i år 2000. Efter endt højskoleophold tog han tilbage til Pakistan for at arbejde med de principper, som han havde lært.

I den proces har vi fortsat støttet ham, idet det ikke altid er ukompliceret at være kristen minoritet i Pakistan. Vi er på årlige besøg i Pakistan, hvor vi underviser, følger op på projekter, fører samtaler og dialog, forkynder Evangeliet, tilser små forretningsprojekter, hvor man bl.a. forsøger at skabe en lille indkomst. Der er også mindre uddannelsesprojekter, eksempelvis unge piger, der lærer at sy, og skoleprojekter med fokus på bøger, uniformer og decideret skolegang. Vi glæder os meget over, at ha’ et godt samarbejde med Dansk Europamission herom (se www.daneu.dk)

Vores samarbejdspartner har “plantet” en række mindre menigheder, og vi er således i kontakt med mere end 70 kirker, hvor vi mødes årligt til bl.a. efteruddannelse, samtaler og fællesskab.

Hvis du vil vide mere om arbejdet i Pakistan skal du kontakt Jesper Kure.

Hvis du ønsker at støtte dette arbejde er du meget velkommen.
Klik her og brug de forskellige betalingsmuligheder.
Mærk indbetalingen “Pakistan”.